Den styrkede læreplan.

Vi har fokus på børnene, deres trivsel og dannelse

Døstrup Børnehus – NaturligVis er en lille privat natur og landsby institution, som åbnede 1. august 2017. Vi er tilsluttet Accountor, tidligere frie børnehaver, de står for forældre-opkrævninger, regnskab, løn og juridisk bistand.

Idéen til Børnehuset kommer fra ønsket om at skabe en lille institution med tryghed, og trivsel i centrum med god normering. En daginstitution, hvor alle kender hinanden, og med natur og udeliv i fokus. Vores hus er den gamle stationsbygning i landsbyen Døstrup lidt nord for Hobro. Vi har tilstræbt at bevare husets oprindelige, og hjemlige atmosfære i vores indretning. Vi tror på at et godt sted at være er et godt sted at lære.
Børnehuset er normeret til 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

Børnehuset er en naturinstitution, hvor vi tager udgangspunkt i naturen og årstiderne, og hvor udeliv indgår naturligt i vores dagligdag, og hvor natur og udeliv danner grundlag for hele vores virke.
Vores aktiviteter vil meget følge årstider og traditioner. I løbet af de skiftende årstider vil vi naturligt tilgodese barnets forskellige udviklingsområder, ligesom vi vil tilpasse aktiviteter-ne til det enkelte barns alder og udvikling.  

Børnehusets pædagogisk grundlag
I børnehuset anskuer personalet det pædagogiske grundlag som essensen af vores arbejde med barnets trivsel, læring og udvikling.

De centrale elementer er:
Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
 Dannelse og børneperspektiv. Alle børn skal høres og tages alvorligt som led i star-ten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

 

 

Børnesyn
I Børnehuset har det at være barn værdi i sig selv. Vi ser og behandler børnene som selvstændige individer med deres egne meninger og synspunkter i forhold til sig selv, an-dre og det liv de lever, og vi forholder os til dette. Vi har her fokus på udviklingsperspekti-vet, og på hvad der skal til, for at børn kan blive kompetente samfundsborgere.
Vi tilgodeser det enkelte barn ved at tage udgangspunkt i de ressourcer og kompetencer, barnet har. Vi lægger vægt på, at alle børn oplever nærværende voksne, der støtter bar-nets selvværdsfølelse og giver omsorg og tryghed, vi er her vigtige rollemodeller. Vi væg-ter fællesskabet ved at udvise rummelighed og tolerance, og vise interesse for- og hjælp-somhed overfor hinanden. Vi lytter til hinanden og prøver at finde løsningsmodeller i de daglige konfliktsituationer ved at være anerkendende og rummelige.

Dannelse og børneperspektiv
Vi møder børnene ud fra et børneperspektiv, både når børnene har det sjovt, er kede af det, i konflikt eller handler mod forventet. Det gør vi ved at vise dem, at vi værdsætter og respekterer dem, som de er, ved at møde dem anerkendende. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns oplevelse af omverdenen, når vi skal forstå dets intentioner og hand-linger. Vi bestræber os på, at ingen mødes med undertrykkende tale eller adfærd. Vi øn-sker at bevare og styrke barnets selvværd, så de tør forsøge sig med nye udfordringer, og derved udvikle nye kompetencer.
Vi lærer børnene at være åbne og nysgerrige på hinandens forskellige forudsætninger og ressourcer, samt at møde hinanden med respekt, hensyntagen og tolerance. Vi øn-sker, at de herved udvikler empati og gensidig forståelse, som er grundlaget for at indgå i fællesskabet. På den måde vil vi skabe et rummeligt miljø, hvor forskelligheder ses som en ressource, og hvor alle oplever at bidrage med noget særligt til fællesskabet.
Vi giver børnene mulighed for at have indflydelse på beslutninger, der er relevante for dem. På den måde udvikler børnene forståelse af ansvarlighed, ligeværd, fællesskab og demokrati. Når vi lytter til hinanden, oplever alle at blive set og hørt, vi lærer også at se og høre andre og bliver i stand til at indgå kompromis.
Børnene lærer om sundhed, via bevidsthed om kostens indflydelse på kroppen. De mærker glæden ved fysisk aktivitet og frisk luft i naturen som læringsrum.
I børnehuset er børnene både en del af det store fællesskab, men også mindre grupper. Blandt andet er måltidet dagligt med en lille fast gruppe børn sammen med faste voksne. Her har børnene indflydelse på hvad der bliver læst, sunget og talt om.
Både ude og inde bliver børnene mødt af voksne der udforsker undersøger og forfølger deres ideer og det de er optaget af.
I børnehuset anskues rutinesituationerne som et læringsmiljø hvor Børnene bliver ind-draget, de bliver opfordret til at hjælpe de voksne og hinanden så de på den måde opnår et ejerskab.

Leg/børnefællesskaber.
I Børnehuset anskuer vi legen som havende værdi i sig selv, og vi skaber derfor plads til leg, både den børne initierede og rammesatte leg. Vi ser legen som grundlæggende for social og personlig læring, da barnet gennem legen lærer at forhandle, indgå kompro-misser og løse konflikter. Gennem deltagelse og iagttagelse at legen lærer barnet at af-kode legens formelle og uformelle regler og barnet lærer sociale omgangsformer.
I børnehuset anerkender, respektere og giver vi megen plads til den børne initierede leg. Vi er her opmærksomme på hvordan legefællesskaberne børnene imellem udvikler sig. Vi er opmærksom på om nogle børn har behov for at vi beriger, guider eller rammesætter legen for at inkludere børn, og at den udvikler sig positivt for alle og at legen er udvik-lende. I børnehuset har vi fælleslege for at styrke børnefællesskabet, og skabe legerela-tioner, ydermere har vi også ofte børnene i små grupper for at styrke relationerne og herigennem børnefællesskabet.

Læring
I børnehuset arbejder vi med børns læring gennem børnenes krop og sanser, børnene skal have mulighed for at danne erfaringer ved selv at opleve og eksperimentere. Vi ud-fordrer børnene og skaber plads til undring og spørgsmål, både fra dem og de voksne.

Vi har børnene inddelt i grupper hvor der er tid og plads til alle børn, og hvor de bliver udfordret svarende til deres udviklingstrin. Personalet er bevidste om at opretholde et rigt sprogligt miljø, da det har stor betydning for barnets kommunikative og sproglige udvik-ling. Vi indgår længere dialoger med børnene, stille åbne spørgsmål og sætter ord på det, der sker i hverdagen, i forbindelse med såvel pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutiner med børnene.

Pædagogisk læringsmiljø
I børnehuset har vi et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at fej-le, og blive samlet op, bruge sin fantasi, og have lyst til at opleve og udfordre sig selv, for derigennem at erfare. I børnehuset fore-går læring hele dagen og vi inddrager læring både i rutinesituati-oner, børneinitierede lege, og planlagte aktiviteter, da de alle er et læringsmiljø som har betydning for børnenes sociale læring og udvikling.

Børnene deltager aktivt i rutinesituationer som f.eks. måltider og påklædning, de bliver opfordret til at hjælpe både de voksne og hinanden. Måltiderne er desuden et hyggeligt samlingspunkt, hvor alle børn bliver set og hørt. I vuggestuen bliver der ofte sunget san-ge med fagter, og talt om hvad der skal ske eller er sket i løbet af dagen. I børnehaven bliver der ofte læst, sunget, og samtalet om forskellige emner. I garderoben hjælper de børn der mestre det hinanden, de voksne guider og opmuntre børnene og er klar med en hjælpende hånd når det bliver for svært, vi ser her børnene og står klar til at udfordre dem passende til deres udviklingstrin.
I legen er læringsmiljøet i børnehuset præget af at de voksne der omkring dem, er klar til at berige legen så den er udviklende for alle børn, og alle børn er en del et fællesskab på deres egne præmisser.
I Børnehuset figurer den omkringliggende natur som læringsrum. Børnene lære af ople-velser i naturen i og omkring institutionen, da vi også inddrager denne som et lærings-miljø. Her danner børnene blandt andet erfaringer om hvad man kan bruge naturen til, hvordan vi er i naturen, og hvordan vi passer på den.
Personalet reflekter til personalemøder og stuemøder over de forskellige læringsmiljøer, og justere dem løbende så de tilgodeser børnenes trivsel, læring og udvikling, her tilgo-deses den kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling

Samarbejde med forældre om børns læring
Vi lægger vægt på at samarbejdet mellem forældre og personale foregår i en god, åben og ærlig atmosfære, der er præget af re-spekt.

For at skabe helhed i barnets hverdag kræves et godt forældresamarbejde. Det er vigtigt, at vi sammen med forældrene får skabt en gensidig tillid, åbenhed og orientering om-kring barnets trivsel i såvel hjemmet som i institutionen. Vi lægger vægt på at samarbej-det mellem forældre og personale foregår i en god, åben og ærlig atmosfære, der er præ-get af respekt. Vi bestræber os på at der både for personalet og forældrene er plads til at lytte og være nysgerrige. Det gør vi ved at møde forældrene ligeværdigt, forstående og reflekterende.
Vi bruger tavlen i indgangen samt Famly appen, til daglige informationer, og dokumenta-tion for ting der sker i hverdagen gennem billeder og tekst. En gang årligt eller efter be-hov, bliver der indkaldt til samtale hvor barnets trivsel læring og udvikling vil blive drøftet. Her bliver der også drøftet hvad der skal arbejdes med at styrke barnet i, så barnet møder forudsigelighed gennem at der arbejdes med det samme både i børnehuset og hjemme. Vi ser forældrene som eksperter i deres barn liv og er derfor åbne og lyttende på deres perspektiv.
Når man som forældre vælger Døstrup børnehus Naturlig-Vis. Har man taget et aktivt tilvalg, vi forventer man er deltagende i arrangementer, der kommer barnets trivsel, læ-ring og udvikling til gode.

Børn i udsatte positioner
I Børnehuset inkluderer vi børn i udsatte positioner, og er bevid-ste om at børn ikke er i en udsat position hele dagen. Når et barn havner i en udsat position, er det personalets opgave at få barnet ud af denne.

Vi møder alle børn der hvor de er. Vi ser ressourcerne hos barnet og arbejder for at frem-bringe dem i de situationer hvor barnet kommer i en udsat position. Vi lader barnet vide at vi er der, og at vi kan lide det, også når det ikke agerer efter normen. I børnehuset er læringsmiljøet tilrettelagt så det også tilgodeser børn i udsatte positioner.
Det er det blandt andet ved at vi prioriterer at det er fast personale der er sammen med børnene, da det giver en forudsigelighed og tryghed for børnene. Personalet kender børnenes ressourcer og ved hvornår det kan være svært. Hvis vi har et barn der ofte havner i en udsat position sørger vi for at dette barn er en del af en lille gruppe hvor der er fokus på barnet ressourcer.
I Børnehuset er alle børn og forældre betydningsfulde.

Sammenhæng til børnehaveklassen
Læringsmiljøet er tilrettelagt så det fordre barnet til at blive skole-parat herunder barnets sociale udvikling.

I Børnehuset differencer vi indholdet og krav i hverdagen så de passer til de børn der skal i skole. Dette gælder både sprogligt, matematisk og socialt. Vi arbejder blandt andet sprogstimulerende med ”hit med lyden” hvor børnene får bogstavkendskab og lyderings kendskab. Vi stimulerer barnets matematiske opmærksomhed i hverdagssituationer hvor der bliver talt, kigget på former, mængder og farver. For de ældste børn er der opgaver frit tilgængeligt, og de har deres egne mapper med opgaver. Der vil også være aktiviteter kun for dem.
Socialt ændres krav i takt med at man bliver ældre, vi har stort fokus på at børnene skal inddrages og guides i sociale sammenhænge, så de på sigt selv kan løse konflikter. Ydermere har vi fokus på robusthed, gennem succesoplevelser, når noget er svært, kla-rer vi det sammen, for herigennem at bidrage til barnets trivsel, læring og udvikling.
Der vil inden skolestart afholdes en samtale med forældre hvor der bliver sat fokus på barnets styrker og hvad der skal arbejdes med. Hvis det vurderes som værende nødven-digt med en overlevering til skolen, vil Børnehuset, med accept fra forældre kontakte sko-len.

Inddragelse af lokalsamfundet
Naturen og omgivelserne omkring Børnehuset er en vigtig medspiller i børnenes hver-dag.

I Børnehuset inddrager vi lokalsamfundet i hverdagen gennem årstider, og i forbindelse med højtider/traditioner.
Da vi bor tæt op af landbrug, benytter vi os af at se, mærke og forstå årstider, afgrøder og maskiner, ved hjælp af blandt andet gårdbesøg og ture i nærmiljøet.
Den lokale bus kører os til fødselsdage og på ture, og for de yngste går turen ofte over for at se på de store busser.
Vi laver heksen til det lokale Sant Hans bål.
Vi fælder vores eget juletræ på lokal gård og besøger kirken i forbindelse med jul, for at pynte juletræ og deltage i gudstjeneste.
Derudover bidrager familier, på forskellige måder. Vi tager gerne imod dyr fra jægere, el-ler inviterer dem ind så de kan vise os hvordan man slagter dem.
Vi påtager os også gerne opgaver fra lokalsamfundet. Vi deltager også i den årlige af-faldsindsamling.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
Børnemiljøet er tilrettelagt så alle børn har deltagelsesmuligheder.

Det fysiske børnemiljø
Ude og inde miljøet fordrer til fordybelse leg og kreativitet. Ude er der også skabt plads til vilde lege.
Både ude og inde er der indrettet forskelle zoner der opfordrer til forskellige lege i små grupper, dette er med til at sænke støjniveauet og giver bedre betingelser for fordybelse og nærvær. I vuggestuen har vi tumlerum, værkstedshjørne, biltæppe, køkkenhjørne og et sted hvor der bliver bygget med klodser. Bordet hvor der bliver lavet kreativt ved er i et af-lukket rum, så børnene ikke bliver forstyrret. I børnehaven er der bilhjørne, køk-ken/dukkehjørne, læsehjørne, udklædningshjørne, Lego hjørne samt to borde hvor der kan laves kreativt ved. Vi flytter om når behovet er der. Det kan f.eks., være hvis vi oplever der er efterspørgsel efter nye lege, eller hvis der er zoner der ikke fungerer.
Ude er legepladsen opdelt så vuggestue og børnehave kan være hver for sig. Her er der også forskellige zoner på begge legepladser. Der er en plads til køretøjer, en plads til le-gehus og en plads til sandkasse, et sted man kan gynge. Derudover er der også rum hvor børne kan bruge deres fantasi.
Vi benytter os ofte af uderummet formiddag og børnehaven om eftermiddagen, her tilslut-ter vuggestuebørnene sig også i sommerhalvåret, eller hvis alle er oppe i vinterhalvåret så de kan nå ud inden det bliver mørkt. I middagsstunden er vi inde hvor der er plads til nogle kan sove eller leg/aktiviteter.
Vi har i børnehuset fokus på hygiejne. Alle børn vasker hænder når de kommer, samt før og efter måltider. Rutine situation er her nøje tilrettelagt med henblik på at mindske smitte-risikoen samt bidrage til barnets dannelsesproces.
Det psykiske børnemiljø:
Vi arbejder i børnehuset ud fra ICDP. Vi prioriterer at arbejde i små grupper der inviterer til legefællesskaber og relations dannelse. Vi italesætter handlinger og guider til nye hand-lemuligheder og på den måde arbejder vi frem mod et læringsmiljø hvor børnene respek-terer hinanden.
Til vores måltider er børnene opdelt i grupper efter alder, ligeledes er der i løbet af dagen læringsaktiviteter hvor børnene er opdelt i grupper, hvilket bidrager til at alle børn har del-tagelsesmuligheder og føler sig set, hørt og forstået.
Det æstetiske børnemiljø
Børnehuset er indrettet således at legetøj og kreative remedier er synligt så det inspirer til forskellige lege.
Vi er opmærksom på at en del billeder og produkter er i børnehøjde.
Både ude og inde er det synligt hvilke lege og aktiviteter de forskellige zoner inspirer til. Her udsmykker vi begge steder med ting der er blevet lavet, og plancher til inspiration.  

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Vi understøtter børnenes alsidige personlige udvikling gennem et tilpasser læringsmiljø til det enkelte barn, og differencer i forhold til alder og behov. Dette gør vi på følgende måde:
Vi ser børnene og anerkender dem for det de gør. Vi har pædagogiske aktiviteter der ud-fordrer børnene i trygge relationer til de voksne så de derigennem får tillid til egne poten-tialer. Vi opmuntrer og guider, og giver barnet tid hvis noget er svært. Børnene danner erfaringer i mindre grupper og i det store fællesskab. Vi laver pædagogiske aktiviteter hvor børnene skal stå frem, videns dele og vente på tur.
I rutinesituationer har vi blandt andet fokus på selvhjulpenhed og vi opfordre til deltagel-se. Vi er bevidste om at vi bremser børnenes udvikling ved at gøre det for dem. Dette er også en måde hvorpå de udvikler gåpåmod, selvværd og tillid til egne kompetencer.
I børnehuset vægter vi at der er fast og kendt personale tilstede, så børnene møder en voksen de har tilknytning til, da det er er i den trygge relation barnet trives, lærer og ud-vikler sig. Vi hjælper Barnet til at etablere fællesskaber, at udtrykke sig og indgå i relatio-ner med andre, både børn og voksne. Vi møder børnene med indlevelse og empati, på den måde kan børnene også lære at møde hinanden med indlevelse og empati.
Vi styrker barnets kompetencer til deltagelse i fællesskabet gennem guidning i børne initieret leg samt voksenstyrede aktiviteter. Dette gør vi ud fra Børnehusets børneper-spektiv samt børnesyn, så barnet derigennem udvikler engagement samt livsduelighed.

Barnets personlige alsidige udvikling udvikles i samspil med de fem øvrige læreplans-temaer. F.eks. i socialudvikling og kommunikation og sprog gennem interaktionen i rela-tionen til andre børn og voksne. Ydermere i den rammesatte leg og oplevelser og aktivi-teter indenfor natur, kultur æstetik og fællesskabet.

Social udvikling

I Børnehuset er de voksne gode rollemodeller. Vi laver projekter, opgaver og aktiviteter i både større og mindre grupper. Vi taler med børnene om sociale spilleregler og det at være en god ven. Vi bruger sproglig tilskyndelse til at børnene selv kommer med løs-ningsforslag, og giver dem nye handlemuligheder og hjælper dem med at bruge dem. Børnene bliver set og hørt og har medbestemmelse i hverdagen
Vi bruger billedmateriale til at understøtte børnenes sociale forståelse, det kan f.eks. væ-re ”Trin for trin”, bøger eller ting vi finder på nettet.
Vi er bevidste om at sætte ord på hverdagshandlinger.
Gennem vores faglighed, skaber vi plads til alle børn også de der er i en udsat position.

Barnet støttes i at knytte venskaber, og søge andre børn i leg, så de kan se forskellighed som en ressource.

Vi fortæller forældrene om barnets venskaber, så forældrene også kan støtte op om det derhjemme.
Vi skaber tryghed ved at være til stede. Både i pædagogiske aktiviteter men også i den børneinitierede leg, hvor vi observerer og står klar til at bidrage til legen hvis den ikke er socialt udviklende.
Børnene får tid til leg og fordybelse og må gerne lege i husets forskellige rum og på hele legepladsen. Dette skaber rum til social udvikling da der dermed er plads til fordybelse i legen.
Vi opfordrer til hjælpsomhed i hverdagssituationer, og at kunne give hinanden plads. Derfor er der flere børn med til at hjælpe i rutine situationer, så der bliver skabt et fælles-skab omkring det.

I læringsmiljøet i Børnehuset er der tidspunkter på dagen hvor små og store er sammen, her lære børnene at tage hensyn til hinanden, de store børn hjælper her de små.
Grupperne bliver dannet ud fra at børnene skal få øje på hinandens ressourcer, derfor kan der være forskel på børnenes alder og køn i en gruppe. Dette er et bevidst valg for at fordre trivsel, læring og udvikling.
Vi skaber et læringsmiljø hvor der er plads til leg for at børnene lærer at forhandle og lø-se egne konflikter.
I vores grupper er nøgleordene empati, deltagelse og medindflydelse. Der er en be-vidsthed om at alle børn skal ses og mærke at deres meninger og holdninger høres og har betydning.
Social udvikling er også en del af de øvrige læreplanstemaer, da der i disse skal gives plads til at alle børn føler sig set, hørt og forstået og har indflydelse.

Kommunikation og sprog

I Børnehuset er vi voksne gode rollemodeller, som lytter, taler med forståelse og aner-kendelse, de fortæller og sætter ord på egne og andres handlinger.
Vi har bevidsthed om at koble sprogudvikling på alle dagligdags aktiviteter, vi sætter ord på vores og børnenes handlinger. Ved udtalevanskeligheder gentager vi efter barnet. Vi har øjenkontakt når vi taler med barnet.
Vi læser og fortæller, synger og laver sanglege, laver rim og remser og begreber. Her ar-bejder vi blandt andet med ”hit med lyden”, her er bogstaver synlige både i vuggestue og børnehave. Når vi arbejder med dette kobler vi tegn og lyd til bogstaverne.
Vi har skabt et læringsmiljø der opfordre barnet til at fortælle om oplevelser. Blandt andet i grupper, samlinger og aktiviteter, men også når der er børneinitieret leg, her er den voksne altid til rådighed og opsøgende i dialogen.
Vi er bevidste om at vi skaber et rigt sprogmiljø. Børnene har adgang til bøger og der læ-ses dagligt højt i børnehaven. I børnehaven er der ligeledes skriveredskaber og papir tilgængeligt.
Vi opfordrer helt fra opstart til at bruge sprog ved konfliktløsning, først nonverbalt, som tegn der indikere hvad man mener, og i takt med at barnet bliver ældre opfordre vi til tale.
I det pædagogiske læringsmiljø er vi bevidste om kommunikationens betydning for rela-tionen samt medbestemmelse. Vi har derfor børnene inddelt i grupper hvor vi er op-mærksomme på alle får mulighed for at udtrykke sig. Desuden bruger vi piktogrammer som beskriver dagligdagen, så sproget også bliver visuelt.

Kommunikation og sprog er til stede i de øvrige læreplanstemaer, da vi bruger sproget i forbindelse med alsidig personlig udvikling samt social udvikling. Ydermere er det tilsted i de øvrige temaer i form af at vi kommuniker når vi arbejder med temaerne.

Krop, sanser og bevægelse

I Børnehuset opmuntrer vi til fysisk udfoldelse, både fin- og grov motoriks. Barnet får mu-lighed for at bruge naturen, legepladsen og vores ture til at styrke deres grovmotoriske udfoldelser.
Børnehavebørnene er ude oftest to men mindst en gang i løbet af dagen medmindre vej-ret ikke tillader det. Vuggestuen er som udgangspunkt også ude hver dag, der kan dog være undtagelser, specielt i vinterhalvåret, hvis der er en pædagogiskaktivitet indenfor. De er her som minimum ude 3 gange ugentligt medmindre vejret ikke tillader det.
Vi udfordrer barnets sanser og grænser i forskelligt terræn i læringsmiljøet i lokalområdet, og gennem aktiviteter hvor vi bruger kroppen. Vi har forskellige aktiviteter der veksler mel-lem høj og lav arouseal, vores forskellige zoner i læringsmiljøet tilgodeser ydermere dette. I Børnehuset er der blandt andet en fast dag om ugen hvor de har yoga. Der er indrettet zoner til fordybelse samt vilde lege.
Børnene har også mulighed for motorisk udfoldelse inde, her er der tumlerum i vuggestu-en. Børnehavebørnene har mulighed for at benytte dette i morgen og eftermiddagsti-merne. Til middag er børnehavebørnene indenfor, her er der aktiviteter der fordrer til at børnene kommer ned i arouseal. Barnet opnår dermed kendskab til egen krop, dens funk-tioner og egen trivsel.

Vi giver barnet mulighed for at udvikle finmotorikken, ved brug af forskellige materialer, der kan formes, klippes og males.
Børnes forskellige sanser bliver stimuleret. F.eks. lugtesansen i form at duften af nybagte boller, årstidernes forskellige dufte og lugten af bål. Den taktile sans i form af at vi arbej-der med forskellige materialer, f.eks. ler og mudder.

I Børnehuset spiller dette tema sammen med de øvrige temaer, da vi kommunikerer og bevæger os, oplever og udarbejder i fællesskabet.

Natur, udeliv og science

I Børnehuset anskuer vi naturen som et ressourcerum, et kreativt rum og et pædagogisk rum. Vi arbejder med bæredygtighed og skaber et læringsrum hvor man respekterer natu-ren (ikke smider affald etc.) blandt andet deltager vi i ” den store affaldsindsamling”.

Vi skaber et læringsrum hvor vi giver børnene konkrete erfaringer i forbindelse med årsti-der og de fire elementer. Vi sår, planter og høster, og udarbejder kreative ting ud af natur-materialer.
Vi tager naturen med ind i børnehuset i form af sange, kreative aktiviteter, udsmykning og undersøgelser.

Vi skaber et læringsrum hvor der er plads til at være nysgerrig, og inddrage barnets per-spektiv. F.eks. undersøger hvad der sker med sne når det kommer indenfor, om en frø bliver til en prins, hvordan ser en hare ud uden skind og hvordan smager den når den er tilberedt på bål, hvor mange ben har en mejer, og hvad sker der med træerne på de for-skellige årstider. Her tæller vi og øver os i former og farver. Vi inddrager naturen i madlav-ning i form af dyr og vilde planter, hjemmedyrket frugt og grønt, alt efter årstiden.

Vi har et læringsmiljø hvor der er plads til at eksperimentere og undersøge hvad der opta-ger barnet.

I Børnehuset spiller dette tema sammen med de øvrige temaer, da vi i naturen interager med hinanden, vi bevæger os, oplever og udarbejder kreative kreationer.

Kultur, æstetik og fællesskab

Vores læringsmiljø i børnehuset er præget af de forskellige traditioner der hører den dan-ske kultur til. Inden for dem har vi skabt børnehusets egne traditioner, her kan blandt an-det nævnes påskejagt og julefrokost for børn samt besøg i kirken. Vi skaber her også mu-lighed for at børnene høre om forskellige normer i forbindelse med højtider, da vi snakker med børnene om hvordan de gør hjemme hos dem, og børnene dermed bliver præsente-ret for en forskellighed i traditioner.

Vi laver mad fra andre kulturer end den danske, samt vi har verdenskort til at hænge i børnehøjde både i vuggestuen og børnehaven. Vi hører musik på andet sprog end dansk. Vi inddrager her også digitale medier i form af at vi undersøger og ser ting på Ipa-den.

I børnehuset er læringsrummet præget af at børnene har mulighed for at benytte sig af forskellige materialer. Vi sørger for at præsentere børnene for materialet i forskellige krea-tive aktiviteter, så alle børn får kendskab til det.
Læringsrummet er præget af at det er børnenes værker og det er ikke det færdige resultat der er vigtigt, men processen, vi benytter her vores børnesyn samt barnets perspektiv.
Vi har her også fokus på barnets alsidige personlige udvikling, samt sociale udvikling og krop og bevægelse.


Evalueringskultur

På hvert personalemøde evaluerer vi egen praksis. Der er et fast punkt der hedder eva-luering/opfølgning. Her er nye tiltag eller ting der skal udvikles og evalueres på.
Vi reflekterer på stuemøder og i praksis. Når der er noget der ikke fungere, både i leg, aktiviteter og rutiner justerer vi os løbende. Vi udarbejder ugeplaner, der kort beskriver hvad vores fokus er.
Vi benytter os af SMTTE-modeller. Her er læringsmiljøet også beskrevet. Vi evaluerer på personalemøder.

Evaluering af den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år.

Vi vil hvert andet år evaluere vores pædagogiske læreplan på en pædagogisk dag eller til et personalemøde. Hele læreplanen skal gennemgås i samarbejde med medarbejder-ne.
Det vil vi gøre i form af refleksioner samt dialog, vi vil inddrage vores SMTTE-modeller, årshjul eller andre udarbejdede pædagogiske dokumenter, eller referater hvor der indgår evaluering af pædagogisk praksis.
Personalets evaluering vil blive fremlagt for bestyrelsen, hvor de vil have mulighed for at komme med indvendinger.

IMG_9864